Et nyt frisørfællesskab i Silkeborg 🌿

Har du en passion for frisørfaget, rolige hænder og et skarpt blik for de nyeste trends – og elsker du at sætte kunden i centrum? Så kan det være dig, der skal have din egen stol hos BØGVAD i Silkeborg.

Vi er i gang med at skabe et stærkt og inspirerende fællesskab af selvstændige frisører, hvor både nye kræfter og erfarne profiler arbejder side om side for at give kunderne en oplevelse i særklasse. Hos os finder du de bedste rammer og arbejder udelukkende med eksklusive produkter fra bl.a. Ingredien, Obsessed, Lernberger og Black Exclusive.

Salonen ligger i Vestergade – et af Silkeborgs mest attraktive kvarterer. Her får du frihed til at styre din egen hverdag: arbejdstid, økonomi og ferie bestemmer du selv. Alt, du skal medbringe, er dine sakse – resten er klar til dig.


Vi mangler 1 frisør

Stoleleje hos BØGVAD inkluderer: bookingsystem, vand, varme, el, drikkevarer m.m.
Varelager og kemi afregnes efter forbrug.

Det forventes at du har den 4-årige uddannelse.

Drømmer du om livet som selvstændig – med alt hvad det indebærer af frihed, glæder og udfordringer – så tøv ikke med at tage kontakt.
Jeg svarer gerne på alle dine spørgsmål og glæder mig til at høre fra dig.

Jeg kan kontaktes på info@bogvad.dk

De bedste hilsner,
Camilla Hougaard